Handelsbetingelser
BOOKING OG AFLYSNING
I booker via formularen på denne hjemmeside under "Booking". Ved booking sendes en faktura med det fulde beløb. Dette skal betales senest på dagen for fotograferingen. Ved aflysning fra fotografen, Nora Marie Mørch Rosenkvist, betales det fulde beløb tilbage.
Hvis I aflyser mindre end 24 timer før fotograferingen, vil 50% af beløbet for fotograferingen blive opkrævet, eller fotograferingen kan rykkes til en anden ledig dato, dog skal den nye fotografering finde sted indenfor en måned.
OBS: Ved dårlige vejrforhold el. lign., finder vi selvfølgelig en ny dag i fællesskab. Dårlige vejrforhold er voldsom storm og lignende. Jeg aflyser ikke fotografering ved småregn.
FORTRYDELSESRET
Fotograferingen og de efterfølgende billeder er undtaget fortrydelsesretten, da disse er fremstillet individuelt til jer, og derfor ikke kan returneres.
LEVERING
Billederne vil blive leveret mellem 7-21 dage efter fotograferingen i et digitalt galleri.
Jeg leverer kun færdigredigerede billeder, og aldrig RAW-filer. I betaler for tre billeder inkluderet i fotograferingen, og modtager tilkøbte billeder når jeg har modtaget betaling for disse.
I har 48 timer til at udvælge jeres ønskede billeder, og derefter lukkes galleriet.
OPHAVSRET
Billederne er jeres når I har modtaget dem, og I kan bruge dem til print, brug på jeres sociale medier, mm. Dog er det mig som fotograf der har ophavsretten. Dette betyder også, at billederne ikke må benyttes til markedsføring af en tredjepart, og der må ikke laves om på billederne, hverken i beskæring eller redigering.
PRIVATLIVSPOLITIK
Moerch Photography behandler persondata i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
Der indsamles data om dig såsom navn, telefonnummer, adresse mm., som skal anvendes til fremsendelse af faktura.
Du har ret til at trække dit samtykke tilbage, og jeg vil i den forbindelse være forpligtet til, at slette alle dine data.
OPLYSNINGER
Moerch Photography v. Nora Marie Mørch Rosenkvist,
4000 Roskilde
CVR: 43485059